Status for computerbeskyttelse

Hvis beskyttelsen af computeren er truet, vil dens status give dig besked. Beskyttelsesikonet skifter farve (se figuren nedenfor).

Rescue Disk stat Status for computerbeskyttelse

Aktuel status for computerbeskyttelse

Der er tre mulige værdier for beskyttelsesstatus: Hver af dem er angivet med en bestemt farve, ligesom et trafiklys:

Rescue Disk icon green Status for computerbeskyttelse – grøn. Farven på dette ikon angiver, at computeren er beskyttet. Kaspersky Rescue Disk-databaserne er blevet opdateret i tide, virusscanningen har ikke fundet nogle skadelige objekter, eller skadelige objekter er blevet desinficeret.

Rescue Disk icon yellow Status for computerbeskyttelse – gul. Denne farve angiver en reduceret beskyttelse. Antivirus-databaserne kan f.eks. være forældede.

Rescue Disk icon red Status for computerbeskyttelse – rød. Denne farve angiver, at der er problemer, som kan medføre infektion af computeren og tab af data: Programmet er ikke blevet opdateret i lang tid, eller skadelige objekter, som kræver øjeblikkelig indgriben, er blevet fundet.

Truslerne mod sikkerheden skal løses og fjernes, efterhånden som de opstår. Du kan få vist listen over problemer, en beskrivelse af dem og forslag til fejlfinding på fanen Status (se figuren nedenfor), som du kan vælge ved at dobbeltklikke på statusikonet (se figuren ovenfor).

Rescue Disk sost zash rus Status for computerbeskyttelse

Løsning af sikkerhedsproblemer

Problemerne vises på en liste, afhængigt af hvor alvorlige de er. Først vises de mest alvorlige, som har et rødt statusikon, derefter mindre vigtige (gult statusikon), og til sidst vises oplysende meddelelser med et grønt statusikon. Hvert problem beskrives detaljeret.

Ved problemet Der er fundet trusler er følgende muligheder tilgængelige:

  • Neutraliser alt. Klik på knappen Neutraliser alt for at løse problemet, hvilket er den anbefalede handling.
  • Detaljer. Klik på knappen Detaljer for at gå til fanen Opdagede trusler, hvor du kan se detaljerede oplysninger om den registrerede trussel.

Ved Databaserne er forældet er følgende muligheder tilgængelige:

  • Opdater nu. Klik på knappen Opdater nu for at gå til fanen Opdatering, hvor du kan køre en opdatering.

Klik på knappen Gendan skjulte meddelelser for at få vist de tidligere skjulte meddelelser på den almindelige liste i afsnittetNogle meddelelser er skjult.

Status for computerbeskyttelse